En varebil kan på overfladen have et stort varerum, men det betyder ikke nødvendigvis, at pladsen bliver udnyttet effektivt. Hvis værktøj, materialer, maskiner og reservedele bliver placeret tilfældigt, kan en betydelig del af pladsen være vanskelig at bruge. Professionel varebil indretning kan skabe mere struktur, men hvordan undersøger en virksomhed, om indretningen rent faktisk gør en forskel?

Her kan data være interessant. Ved at registrere pladsforbrug, tidsforbrug, lagerbeholdning og medarbejdernes arbejdsgange før og efter en ny indretning kan virksomheden skabe et mere konkret grundlag for vurderingen. I stedet for kun at konkludere, at bilen “føles større”, kan man undersøge, hvad der faktisk har ændret sig.

Data før varebil indretning skaber et vigtigt udgangspunkt

Hvis en virksomhed vil måle effekten af en ny indretning, er det en fordel at kende udgangspunktet. Derfor kan man indsamle information, inden den eksisterende bil bliver bygget om.

Før varebil indretning kan virksomheden eksempelvis registrere, hvor meget udstyr medarbejderen normalt har med, og hvor i bilen det bliver placeret.

Man kan også dokumentere varerummet med billeder og måle, hvor meget gulv-, væg- og højderum der reelt anvendes.

Det giver et sammenligningsgrundlag. Efter indretningen kan de samme målinger foretages igen, så virksomheden kan se, om pladsudnyttelsen faktisk er blevet ændret.

Kubikmeter fortæller ikke hele historien om varebil indretning

En varebil bliver blandt andet beskrevet ud fra størrelsen på varerummet. Men et bestemt antal kubikmeter fortæller ikke nødvendigvis, hvor meget praktisk opbevaringsplads medarbejderen oplever.

Her bliver varebil indretning interessant.

Et højt varerum giver eksempelvis mulighed for at anvende væggene til reoler og opbevaring. Hvis alt udstyr i stedet står på gulvet, bliver højden måske kun udnyttet i begrænset omfang.

Virksomheden kan derfor måle, hvor stor en andel af bilens forskellige områder der anvendes aktivt. Målet bør ikke nødvendigvis være at fylde hver eneste centimeter, men at gøre pladsen funktionel og samtidig bevare nødvendig adgang.

Med varebil indretning kan gulvpladsen måles før og efter

Gulvplads er særlig interessant, fordi løse kasser og maskiner hurtigt kan fylde den.

En analyse af varebil indretning kan derfor begynde med at måle, hvor meget frit gulvareal der findes før og efter ombygningen.

Hvis mindre genstande flyttes fra gulvet og ind i reoler, skuffer eller andre egnede opbevaringsløsninger, kan der måske frigøres plads til større udstyr.

Det betyder ikke automatisk, at bilen kan transportere mere vægt. Bilens nyttelast skal stadig overholdes. Men den fysiske plads kan blive organiseret bedre.

Varebil indretning kan vurderes ud fra antallet af faste pladser

Et andet datapunkt kan være antallet af genstande, der har en fast placering.

Før en professionel varebil indretning kan medarbejderen måske have kasser og værktøj placeret forskelligt fra dag til dag.

Efter indretningen kan virksomheden registrere, hvor stor en del af det almindelige udstyr der har fået en defineret plads.

Det er ikke et perfekt mål alene, men kombineret med andre oplysninger kan det fortælle noget om organiseringen. En fast placering gør det samtidig lettere at se, når værktøj eller reservedele mangler.

Tidsmålinger kan vise værdien af en effektiv varebil indretning

Pladsudnyttelse handler ikke kun om, hvor mange ting man fysisk kan få ind i bilen. Det handler også om, hvor tilgængelige de er.

Derfor kan tidsmålinger være relevante, når varebil indretning skal evalueres.

Virksomheden kan eksempelvis udvælge ti almindelige genstande og måle, hvor lang tid medarbejderen bruger på at finde dem. Den samme test kan gennemføres efter den nye indretning.

Hvis værktøjet kan findes hurtigere, tyder det på, at pladsen ikke bare er blevet fyldt bedre, men også organiseret mere funktionelt.

Færre flytninger af udstyr kan være et mål for god varebil indretning

Forestil dig, at en bestemt maskine står bagerst i bilen. For at få fat i den skal medarbejderen først flytte tre kasser og to andre maskiner.

Her bliver pladsen teknisk set brugt, men den er ikke nødvendigvis effektiv.

Ved evaluering af varebil indretning kan virksomheden derfor registrere, hvor mange genstande der gennemsnitligt skal flyttes for at få adgang til almindeligt udstyr.

Hvis dette antal reduceres efter ombygningen, er det et tegn på en mere tilgængelig indretning.

Lagerdata kan bruges til at optimere varebil indretning

For servicevirksomheder fungerer varebilen ofte som et lille mobilt lager. Derfor kan lagerdata være særligt værdifulde.

Når virksomheden planlægger varebil indretning, kan den undersøge, hvilke reservedele medarbejderne faktisk anvender.

Hvis en bestemt komponent bliver brugt flere gange om ugen, bør den sandsynligvis være let tilgængelig. En reservedel, der kun anvendes få gange om året, behøver måske ikke optage den bedste plads.

Data kan dermed hjælpe virksomheden med at prioritere pladsen efter den faktiske efterspørgsel frem for mavefornemmelser.

Medarbejderdata kan gøre varebil indretning mere realistisk

Tal fortæller meget, men medarbejdernes erfaringer bør også inddrages.

Efter en ny varebil indretning kan virksomheden eksempelvis spørge medarbejderne, om de oplever, at det er blevet lettere at finde værktøj, holde orden og genopfylde materialer.

Svarene kan indsamles systematisk gennem korte spørgeskemaer.

Hvis flere medarbejdere fremhæver den samme udfordring, kan det være et tegn på, at en del af indretningen bør ændres. Dermed bliver erfaringer omsat til data, som kan bruges ved næste justering eller næste bil.

Varebil indretning bør også analyseres ud fra vægt

En vigtig begrænsning ved enhver varebil er vægten.

Mere fysisk opbevaringsplads betyder ikke, at virksomheden uden videre kan fylde bilen med flere materialer. Selve varebil indretning har også en vægt, som indgår i bilens samlede belastning.

Derfor bør virksomheden kende indretningens vægt og undersøge den resterende nyttelast.

Hvis målet er at optimere bilen, er det altså nødvendigt at analysere både volumen og kilogram. En meget omfattende indretning kan være praktisk, men den skal stadig passe til køretøjets tekniske begrænsninger.

Brændstof og energiforbrug kan kobles sammen med varebil indretning

Vægt kan også påvirke bilens energiforbrug. Derfor kan virksomheder med mange varebiler vælge at følge brændstof- eller strømforbruget over tid.

Det betyder ikke, at ændringer nødvendigvis skyldes varebil indretning alene. Ruter, trafik, temperatur, kørestil, last og bilmodel kan også påvirke forbruget.

Hvis virksomheden ønsker en retvisende sammenligning, skal den derfor forsøge at sammenligne biler og perioder under nogenlunde ens forhold.

På den måde undgår man at drage for store konklusioner ud fra enkelte tal.

Digitale lagerdata kan udvikle fremtidens varebil indretning

Virksomheder med mange servicebiler kan gå endnu længere og koble deres lagerstyring sammen med data om bilerne.

Hvis virksomheden eksempelvis ved, hvilke reservedele der bliver anvendt fra forskellige biler gennem et helt år, kan informationen bruges til næste generation af varebil indretning.

Måske viser data, at bestemte skuffer næsten aldrig bliver åbnet, mens andre konstant mangler plads.

Så kan indretningen ændres efter det reelle forbrug.

Det kan være særlig værdifuldt i større flåder, hvor selv mindre forbedringer bliver gentaget på mange køretøjer.

Før og efter varebil indretning bør de samme forhold sammenlignes

En af de største udfordringer ved at arbejde med data er at sammenligne de rigtige ting.

Hvis virksomheden vil undersøge effekten af varebil indretning, bør målingerne før og efter så vidt muligt være ens.

Man kan eksempelvis måle på den samme biltype, samme medarbejderfunktion og samme grundlæggende udstyr.

Hvis den ene bil bruges af en elektriker og den anden af en tømrer, vil forskellene ikke nødvendigvis skyldes indretningen.

Jo mere ens sammenligningsgrundlaget er, desto mere anvendelige bliver resultaterne.

Den bedste varebil indretning kan findes gennem løbende målinger

Data kan altså gøre arbejdet med varebil indretning mere konkret. Virksomheden kan undersøge gulvplads, volumen, vægt, antal faste opbevaringspladser, søgetid, lagerforbrug og medarbejdernes oplevelser.

Det vigtigste er ikke nødvendigvis at finde ét enkelt tal, der fortæller, om indretningen er god eller dårlig. Flere målinger bør ses i sammenhæng.

En bil kan eksempelvis få plads til flere reservedele, men hvis medarbejderen samtidig får vanskeligere ved at komme til dem, er løsningen ikke nødvendigvis blevet bedre. Omvendt kan lidt mindre maksimal opbevaringskapacitet være acceptabelt, hvis det skaber langt bedre adgang til det udstyr, der bruges hver dag.

Data kan derfor bruges til at finde balancen mellem kapacitet, tilgængelighed, vægt og arbejdsgange.

Når en virksomhed løbende måler og sammenligner resultaterne, bliver varebil indretning mindre baseret på antagelser. I stedet kan virksomheden se, hvordan bilen faktisk bliver brugt og derefter justere indretningen efter virkeligheden.

På den måde kan data være med til at dokumentere, om den professionelle indretning giver bedre udnyttelse af pladsen – og samtidig vise præcis, hvor der stadig er mulighed for forbedringer.