Kropsidealer og markedsføring: hvorfor et marked opstår hvor usikkerheden er
Der findes markeder, som ikke er skabt af et behov, men af en usikkerhed. Det er sjældent tydeligere end i den del af sundhedsindustrien, der henvender sig til mænd, hvor produkter og behandlinger sælges på et løfte om at rette op på noget, køberen næppe havde tænkt over, hvis ikke reklamen havde nævnt det. Søger man på metoder til penisforstørrelse
, får man et repræsentativt billede af, hvordan et sådant marked ser ud: mange tilbud, få dokumenterede resultater og en tydelig afstand mellem markedsføring og fagligt indhold.
Usikkerhed er en effektiv salgsmekanisme
Markedsføring, der virker på usikkerhed, følger et fast mønster. Først etableres en norm, som ofte er urealistisk. Derefter antydes det, at man ligger under normen. Til sidst tilbydes løsningen.
Mønsteret er velkendt fra skønhedsindustrien, og det er de senere år blevet lige så udbredt i produkter rettet mod mænd. Det gælder både kosttilskud, apparater og behandlinger.
Dokumentation er sjælden, anekdoter er rigelige
Fælles for de fleste produkter i den kategori er, at der ikke findes uafhængige undersøgelser af dem. I stedet henvises til erfaringer, før- og efterbilleder og henvisninger til studier, som ved nærmere eftersyn handler om noget andet.
En brugbar test er at spørge, om der findes en undersøgelse på mennesker, med en kontrolgruppe, offentliggjort et sted, hvor andre fagfolk har vurderet den. Er svaret nej, er man i anekdotens verden.
Det, der faktisk er dokumenteret, er ofte kedeligt
I de tilfælde, hvor der findes en reel behandling, er den typisk begrænset i effekt, udført af en læge og forbundet med både bivirkninger og en pris. Det er sjældent det, der markedsføres bredest, netop fordi budskabet er nuanceret.
Det er værd at bemærke, at fagpersoner på området ofte bruger mere tid på at afvise urealistiske forventninger end på at behandle. Den del når sjældent ud i annoncerne.
Risikoen ved det udokumenterede
Apparater og metoder, der markedsføres frit, kan give skader, og der er ingen, der fører tilsyn med resultaterne. Ved produkter til indtagelse er der en yderligere risiko, fordi indholdet ikke nødvendigvis svarer til deklarationen.
Der er dokumenterede tilfælde, hvor kosttilskud på det område har vist sig at indeholde aktive lægemiddelstoffer, som ikke fremgik af pakken. Det er farligt for enhver, der i forvejen tager anden medicin.
Normer skabt af billeder
Meget af den usikkerhed, markedet lever af, stammer fra sammenligning med billeder, der ikke er repræsentative. Det gælder generelt for kropsidealer, og det gælder i særlig grad på områder, hvor man ikke har naturlige sammenligningsgrundlag i hverdagen.
Fagfolk peger konsekvent på, at afstanden mellem opfattet og faktisk normalområde er stor, og at den er den egentlige årsag til, at mange søger behandling.
Sådan vurderer man et tilbud nøgternt
Spørg efter dokumentationen, se hvem der står bag, tjek om produktet sælges med et løfte, der ville kræve godkendelse som lægemiddel, og læg mærke til, om der er en tidsbegrænset rabat, der presser beslutningen.
De fire spørgsmål filtrerer det meste fra. Er der noget tilbage bagefter, er det værd at tage en samtale med en læge om, inden man betaler.
Abonnementer og bindinger er en del af forretningsmodellen
En stor del af markedet er bygget op om løbende betalinger frem for enkeltkøb. Det gælder både kosttilskud, der leveres månedligt, og behandlingsforløb med flere seancer, hvor prisen først bliver tydelig, når man lægger dem sammen.
Læs betingelserne for opsigelse, inden du binder dig, og vær opmærksom på tilbud, hvor den første måned er billig. Det er den samme model som i andre brancher, og den er ikke i sig selv problematisk, men den hører med i regnestykket.
Den ubehagelige, men rigtige konklusion
Det bedste råd på et marked, der lever af usikkerhed, er sjældent et produkt. Det er at få et fagligt svar på, om der overhovedet er et problem. Det svar er gratis hos egen læge og koster typisk mange penge alle andre steder.