Et moderne lager handler ikke længere kun om reoler, paller, kasser og medarbejdere, der flytter varer fra ét sted til et andet. Bag mange effektive lagre findes store mængder data, som fortæller virksomheden, hvad der er på lager, hvor varerne befinder sig, hvor hurtigt de bevæger sig, og hvornår nye produkter bør bestilles. Derfor er data blevet en helt central del af et moderne lagerstyringssystem.

Jo bedre kvaliteten af virksomhedens data er, desto bedre bliver grundlaget typisk for at træffe beslutninger. Forkerte eller mangelfulde oplysninger kan derimod skabe problemer, selv hvis selve systemet teknisk set fungerer perfekt. Et lager kan derfor kun blive så datadrevet, som kvaliteten af de oplysninger, der bliver registreret.

Et lagerstyringssystem er afhængigt af korrekte stamdata

Noget af det mest grundlæggende er virksomhedens stamdata. Det kan være varenummer, produktnavn, vægt, dimensioner, leverandør, indkøbspris og andre oplysninger om den enkelte vare.

Et lagerstyringssystem anvender disse informationer i mange forskellige processer.

Hvis en vare eksempelvis har forkerte dimensioner registreret, kan det påvirke planlægningen af lagerplads. Hvis varenummeret er forkert, kan det skabe problemer ved plukning eller varemodtagelse.

Derfor bør virksomheden have klare procedurer for, hvem der må oprette og ændre stamdata. Data skal ikke bare eksistere – de skal også være pålidelige.

Lagerbeholdningen bliver synlig gennem data i lagerstyringssystem

Et af de vigtigste spørgsmål på ethvert lager er ganske enkelt: Hvor mange varer har vi?

Et lagerstyringssystem skal kunne give et så præcist svar som muligt.

Når varer bliver modtaget, flyttet, plukket og sendt, skabes der hele tiden nye data. Hvis disse bevægelser registreres korrekt, kan systemet opbygge et aktuelt billede af beholdningen.

Det er vigtigt for både lageret, indkøbsafdelingen og salgsorganisationen.

En sælger bør eksempelvis helst ikke love en kunde 200 produkter, hvis der kun findes 50 disponible enheder. Præcise lagerdata kan derfor også påvirke kundeservicen.

Historiske data gør et lagerstyringssystem mere værdifuldt

Aktuelle beholdningstal fortæller, hvad der findes på lageret lige nu. Historiske data kan fortælle, hvordan lageret har udviklet sig.

Det gør et lagerstyringssystem interessant som analyseværktøj.

Virksomheden kan eksempelvis undersøge, hvor mange enheder af et bestemt produkt der blev solgt måned for måned. Man kan se, om efterspørgslen stiger, falder eller følger bestemte sæsoner.

Hvis vinterjakker eksempelvis sælger kraftigt i bestemte måneder, er det relevant information for fremtidige indkøb.

Historiske data er ikke en garanti for fremtidig efterspørgsel, men de kan give et bedre beslutningsgrundlag end mavefornemmelser alene.

Indkøb kan forbedres med data fra et lagerstyringssystem

Indkøb og lager hænger tæt sammen. Køber virksomheden for meget, bindes der unødvendig kapital. Køber den for lidt, kan populære varer blive udsolgt.

Her kan data fra et lagerstyringssystem bruges til at finde en bedre balance.

Systemet kan blandt andet indeholde oplysninger om nuværende beholdning, gennemsnitligt forbrug, åbne ordrer og tidligere salg.

Hvis oplysninger om leverandørernes leveringstider også er tilgængelige, får indkøbsafdelingen et endnu stærkere grundlag.

På den måde kan indkøb i højere grad baseres på faktiske forhold frem for alene på erfaring.

Et lagerstyringssystem bruger data til at placere varer bedre

Placeringen af produkterne har stor betydning for effektiviteten på et lager.

Et lagerstyringssystem kan bruge data om plukfrekvens til at vise, hvilke produkter medarbejderne håndterer mest.

Hvis et produkt bliver plukket flere hundrede gange om ugen, giver det ofte mening at overveje en lettilgængelig placering. En vare, der kun bliver plukket få gange om året, behøver måske ikke optage en attraktiv lagerlokation.

Data kan dermed bruges til løbende at tilpasse lagerindretningen.

Det kan reducere unødvendige bevægelser og gøre den daglige plukproces mere effektiv.

Data om fejl kan forbedre virksomhedens lagerstyringssystem

Data skal ikke kun fortælle virksomheden, når tingene går godt. Fejl kan være mindst lige så interessante.

Et lagerstyringssystem kan eksempelvis bidrage med oplysninger om lagerdifferencer, fejlpluk eller andre afvigelser.

Hvis den samme type fejl gentager sig, kan virksomheden undersøge årsagen.

Måske står to produkter med næsten identisk emballage ved siden af hinanden. Måske er lokationsnumrene uklare, eller måske kræver en bestemt arbejdsproces for mange manuelle registreringer.

Ved at analysere fejl som data bliver det muligt at arbejde systematisk med forbedringer frem for blot at rette den enkelte fejl.

Lagerstyringssystem kan bruge data til bedre prognoser

En vigtig anvendelse af lagerdata er prognoser.

Virksomheden kan bruge information fra sit lagerstyringssystem sammen med salgsdata til at vurdere den forventede fremtidige efterspørgsel.

Det kan være relativt enkle beregninger baseret på historiske gennemsnit, men mere avancerede virksomheder kan også anvende statistiske modeller og kunstig intelligens.

Der kan blandt andet tages højde for sæsonudsving, kampagner og langsigtede ændringer i efterspørgslen.

En prognose vil altid indeholde usikkerhed. Derfor bør systemets beregninger bruges som beslutningsstøtte og ikke opfattes som sikre forudsigelser.

Realtidsdata gør lagerstyringssystem mere dynamisk

På et travlt lager kan beholdningen ændre sig fra minut til minut.

Derfor bliver realtidsdata eller data tæt på realtid stadig mere relevant for et moderne lagerstyringssystem.

Når medarbejderen scanner en vare under modtagelse eller pluk, kan oplysningerne registreres med det samme. Det betyder, at andre dele af virksomheden hurtigt kan få adgang til den nye status.

For webshops kan dette være særligt vigtigt.

Hvis en kunde køber den sidste enhed af et produkt, bør virksomhedens salgskanaler helst hurtigt kunne afspejle, at varen ikke længere er tilgængelig.

Et lagerstyringssystem kan forbinde data fra flere afdelinger

Lageret eksisterer ikke isoleret fra resten af virksomheden.

Et lagerstyringssystem kan derfor have stor værdi, når det udveksler data med andre systemer.

Information kan eksempelvis komme fra virksomhedens webshop, økonomisystem, ERP-løsning, transportstyring eller indkøbssystem.

Når en ordre bliver oprettet, kan lageret modtage information automatisk. Når ordren er sendt, kan status tilsvarende blive sendt videre til andre relevante systemer.

Integration kan reducere behovet for dobbeltindtastning og gøre informationerne mere sammenhængende på tværs af virksomheden.

Sporbarhed bliver mulig gennem data i lagerstyringssystem

I visse brancher skal virksomheden vide mere end blot antallet af produkter på lager.

Et lagerstyringssystem kan eksempelvis registrere serienumre, batchnumre og udløbsdatoer.

Det kan skabe detaljeret sporbarhed.

Hvis virksomheden senere skal finde ud af, hvilke kunder der har modtaget produkter fra et bestemt parti, kan registrerede data gøre arbejdet væsentligt lettere.

Det er især relevant i brancher, hvor dokumentation, kvalitet eller produktsikkerhed har stor betydning.

For at sporbarheden fungerer, skal data dog registreres konsekvent gennem hele varebevægelsen.

Kunstig intelligens kan udnytte data fra lagerstyringssystem

Kunstig intelligens skaber nye muligheder for at analysere store datamængder, men AI er også afhængig af gode informationer.

Data fra et lagerstyringssystem kan eksempelvis bruges som input til modeller, der forsøger at identificere mønstre i efterspørgsel eller lagerbevægelser.

Teknologien kan hjælpe mennesker med at opdage sammenhænge, som ellers kan være vanskelige at se.

Men dårlig datakvalitet bliver ikke automatisk god, fordi kunstig intelligens anvendes. Hvis inputtet er forkert eller mangelfuldt, kan analyserne også blive misvisende.

Derfor bliver arbejdet med datakvalitet endnu vigtigere i takt med, at virksomheder anvender mere avancerede analyseværktøjer.

Ledelsen kan træffe bedre beslutninger med et datadrevet lagerstyringssystem

Data er ikke kun relevant for medarbejderne på selve lageret.

Ledelsen kan bruge information fra et lagerstyringssystem til at følge centrale nøgletal og udviklingen i lagerdriften.

Det kan eksempelvis være lageromsætning, beholdningsværdi, plukproduktivitet, ordrebehandlingstid eller antallet af lagerdifferencer.

Når udviklingen følges over tid, bliver det lettere at se, om gennemførte ændringer faktisk har haft den ønskede effekt.

Data gør dermed diskussionen mere konkret. I stedet for blot at mene, at lageret er blevet hurtigere, kan virksomheden undersøge, om tallene understøtter vurderingen.

Datakvalitet er afgørende for værdien af et lagerstyringssystem

Et avanceret system er ikke nødvendigvis et godt system, hvis oplysningerne indeni er forkerte.

Derfor bør datakvalitet være en fast del af arbejdet med et lagerstyringssystem.

Virksomheden kan eksempelvis have procedurer for lageroptælling, kontrol af stamdata og håndtering af afvigelser. Det bør samtidig være tydeligt, hvem der har ansvar for forskellige typer information.

Medarbejderne spiller en central rolle. Hvis scanninger springes over, varer placeres forkert eller ændringer ikke registreres, mister systemet gradvist sin præcision.

Teknologi og arbejdsdisciplin skal derfor fungere sammen.

Fremtidens lagerstyringssystem bliver endnu mere afhængigt af data

Fremtidens lager vil sandsynligvis blive endnu mere digitalt. Automatisering, robotter, sensorer, kunstig intelligens og tættere integration mellem virksomheder kan skabe langt flere datapunkter end tidligere.

Det betyder, at et lagerstyringssystem ikke blot skal opbevare information. Det skal hjælpe virksomheden med at omsætte informationen til handling.

Data kan fortælle, hvilke produkter der bevæger sig hurtigt, hvilke varer der binder kapital, hvor der opstår fejl, og hvor medarbejderne bruger unødvendig tid. Når disse informationer kombineres, kan virksomheden få et langt mere detaljeret billede af sit lager.

Men fremtidens store udfordring bliver ikke nødvendigvis at indsamle mere data. Mange virksomheder har allerede enorme mængder information. Udfordringen bliver at sikre, at data er korrekte, relevante og tilgængelige for de mennesker og systemer, der skal bruge dem.

Derfor kan data betragtes som selve fundamentet under et moderne lagerstyringssystem. Teknologien organiserer informationerne, men værdien opstår først, når virksomheden bruger dem til at træffe bedre beslutninger om beholdning, indkøb, pluk, plads, kunder og fremtidige behov.